Her ser Du billed av et skrog
som her paa livets hav engang begynte sin seilas
Med blanke seil og stilt kompas
og gjennem stormen jog.
 
Nu ligner jeg et stormslaat skib
med revnede seil og knækket rig
Og ofte jeg rystes av dønningers jag
som stod jeg paa skandsen i stormens brak.
 
Bestikket har jeg reddet skjønt feil jeg ofte tog
I storm og mørke nætter som stjernens lys borttog
Indrullet i mit storseil og bramseil taget ind
Med stumperne av læseil jeg gaar i havnen ind
Der kaster jeg mit anker i haab om bedre vind.

 

 

Tilbake